Aftaler indgår vi hele tiden. Nogle er mindre vigtige – andre kan være altafgørende. Det kan anbefales at lade advokaten udfærdige kontrakter med henblik på dels at undgå tvister, dels at klarlægge retsstillingen, hvis en tvist alligevel opstår. Advokater har en praktisk indgangsvinkel til aftaler og er gode til at forudse eventuelle problemer, før de opstår.
Køberetten er et centralt placeret og gennemreguleret kontraktsretligt område. Kendskab til de køberetlige regler kan være afgørende både for køber og sælger.
“Købt som beset” er ikke nødvendigvis nok til at afskrive sig ansvar for mangler. Omvendt kan man godt aftale sig ud af en del af købeloven. Handler du med eller som forbruger eller erhvervsdrivende? Der kan være stor forskel på din retsstilling.
I mange sager om kontraktsretlige problemstillinger kan man heldigvis ud fra loven danne sig et ret godt billede af, hvordan man står i en tvist om et køb. Det kan derfor være en god idé at checke juraen, inden man ender i retten med sagen.
Andre områder indenfor kontraktsretten er mere eller mindre alene baseret på retspraksis. Her er juridisk sagkundskab mindst ligeså anbefalesværdigt, inden underskriften sættes, eller når tvisten opstår.