Boligkøb
54
page-template-default,page,page-id-54,page-child,parent-pageid-52,bridge-core-3.0.1,qodef-qi--no-touch,qi-addons-for-elementor-1.5.7,qode-page-transition-enabled,ajax_updown_fade,page_not_loaded,,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-28.6,qode-theme-bridge,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive,elementor-default,elementor-kit-4
 

Boligkøb

Sådan kan vi hjælpe med ejendomshandler

En bolighandel bliver for mange mennesker det første møde med en advokat. På boligområdet er advokaten din uafhængige rådgiver. Advokaten har ingen samarbejdsaftaler, og de modtager ikke provision fra f.eks. pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Advokaten varetager udelukkende dine interesser.

 

Måske skal du købe dit første hus eller en lejlighed, og det giver anledning til en række overvejelser. Hvordan læser man en tilstandsrapport? Skal du have en ejerskifteforsikring? Og hvilken type lån passer dig bedst? Hvis I er to, hvordan sikrer I så, at et dødsfald ikke betyder, at den efterladte må flytte fra boligen?

 

Det kan også være, at du skal sælge dit hus. Det kan oven i købet være, at du selv vil stå for salget og spare salæret til ejendomsmægleren. Her kan der være gode råd at hente hos advokaten. Hvad er f.eks. den realistiske pris på din bolig, og hvordan sikrer du dig mod store erstatningskrav, hvis noget i boligen efterfølgende går i stykker? (citeret fra www.advokatsamfundet.dk)

 

Advokatfirmaet Schack har stået for ejendomshandler i mange årtier, og vi har en stor erfaring med både de juridiske og praktiske forhold vedrørende en ejendomshandel.