Principiel sag om forældremyndighed

14 aug Principiel sag om forældremyndighed

Højesteret afsagde den 30. juni 2009 dom i en principiel sag om forældremyndighed. Advokatfirmaet Schack havde ført sagen i både byretten og i landsretten. Efter ansøgning til Procesbevillingsnævnet blev der givet tredjeinstansbevilling til Højesteret.

Omdrejningspunktet var fortolkningen af, hvornår domstolene skal fravige den nye forældreansvarslovs udgangspunkt om fælles forældremyndighed.

Højesteret udsendte efter dommen følgende pressemeddelelse:

Etablering af fælles forældremyndighed

01-07-2009

Sag 14/2009

Der forelå ikke omstændigheder, der med den fornødne vægt talte imod at etablere fælles forældremyndighed

M og F flyttede fra hinanden, da deres fælles barn B var ca. et år. Ved dom af 1. september 2000 blev M og F skilt, og de aftalte, at M skulle have forældremyndigheden over B. F, der ikke boede langt fra M, havde herefter regelmæssigt samvær med B. Efter forældreansvarslovens ikrafttræden den 1. oktober 2007 indledte F en sag mod M med påstand om, at der fremover skulle etableres fælles forældremyndighed over B. F var enig i, at B fortsat skulle have bopæl hos M. Byretten bestemte, at M og F skulle have fælles forældremyndighed over B. Landsretten fandt, at M fortsat skulle have forældremyndigheden alene.

Højesteret udtalte, at retten ifølge forældreansvarslovens § 14 efter an mod ning fra en forælder, der ikke har forældremyndighe den, kan bestemme, at der skal være fælles forældremyndig hed. En sådan afgørelse skal træffes ud fra, hvad der er bedst for bar net, og der skal tages hensyn til barnets egne syns punkter alt efter alder og mo denhed, jf. lovens § 4 og § 5. Højesteret fandt ud fra en samlet vurdering af oplysnin gerne i sagen, at der ikke i parternes og B’s forhold forelå omstændigheder, der med den fornødne vægt talte imod at etable re fælles forældremyndighed over B. Der var således ikke grund lag for at fravige forældreansvarslovens udgangspunkt om fælles forældremyndighed.

Højesteret tog herefter F’s påstand om fælles forældremyndighed til følge og stadfæstede byrettens dom.